Startside

DANSK KVINDESAMFUNDS RÅDGIVNING

Dansk Kvindesamfund yder professionel rådgivning til alle, der har brug for det.

Har du familiemæssige problemer som f.eks. separation/skilsmisse, forældreansvar og samvær, arveforhold, opholdstilladelse eller gældssanering?

 

Har du knas i økonomien med f.eks. boligtilskud, kontanthjælp, sygedagpenge eller pensioner? Har du mere personlige problemer som f.eks. samlivsproblemer, ensomhed, depression, vold eller incest?

 

Så tilbyder vi gratis, anonym rådgivning ved jurister og psykologer. Samtaler med rådgiverne, der har tavshedspligt, foregår på tomandshånd. Rådgivningen er åben for både kvinder og mænd i alle aldre. Du skal møde personligt op til samtalen i rådgivningen

.

Udfyld vores spørgeskema her

husk dit rådgivnings-nummer

 

Åbningstider

 

Onsdag fra kl. 19:00 - 20:00

(undtagen i skoleferier)

 

Rådgivningen har lukket i uge 7

 

 

 

Ofte stillede spørgsmål

 

 

Er der indtægtsgrænse for fri proces for en rådsøgende enlig forsørger med 2 børn?

 

Vores rådgivning er gratis for alle uanset indkomst, fordi der er tale om mundtlig trin 1 rådgivning.

 

Skal du - andet sted - have yderlige rådgivning på trin 2 og 3 gælder reglerne om fri proces.

 

Hvis du er enlig, og din indkomst forrige kalenderår var 322.000 kr. eller derunder, kan du som udgangspunkt få fri proces.

 

Har du børn, stedbørn eller plejebørn forhøjes indkomst grænsen med 56.000 kr. for hvert barn under 18 år, hvis børnene bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af ansøgeren om fri proces.

 

Læs mere her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184772

 

 

Kan jeg bede om henvisning til advokat?

 

Nej desværre. Vi henviser istedet til listen over advokater, der yder retshjælp. De er oplistet på www.domstol.dk for retskredsen, hvor den rådsøgende bor.

 

Læs mere her:

http://www.domstol.dk/saadangoerdu/raadgivning/retshjaelp/Pages/Retshjælp.aspx

 

 

Kan jeg anmode om, at der skrives et brev?

 

Nej, vi skriver desværre ikke breve, da vi er en mundtlig rådgivning.

 

 

Kan jeg tale med samme jurist igen ugen efter?

 

Nej, vi henviser personen til at komme ugen efter, hvor der er ny bemanding og en anden dygtig rådgiver.

 

 

Hvad hvis jeg er i tvivl, om der ønskes rådgivning med psykolog eller jurist?

 

Når du ankommer til rådgivningen, kan administrationen vejlede dig omkring dette. Det er muligt, både at tale med en jurist og en psykolog i rådgivningen.

 

 

 

 

Niels Hemmingsensgade 10, 3.

1153 København K

cvr nr: 35193278

 

Telefon 33 33 91 19